mandag den 30. september 2013

Lakrids-banan is

Ja det er ingen hemmelighed, at vi er store tilhængere af den sunde og simple banan is. Det kan ses bl.a. ses på vores opskrifter på banan is naturel og chokolade-banan is. I weekenden havde jeg midt i eksamenslæsningen brug for noget lækkert og lidt ekstra sødt, og så måtte det gerne være noget sundt også ;-) Måske en lidt umulig opgave, men så kom jeg på at lave lakrids-banan is, og nøj hvor smagte det godt! Det er en fantastisk sød og skøn is selv om der ikke er tilsat sukker, og den stillede virkelig min sukkertrang. Generelt er lakridspulver en virkelig en god ingrediens, der kan "søde" en dessert eller snack på en måde, så blodsukkeret ikke stiger samtidig med at det får en super dejlig sød smag - dette kan man jo desværre ikke sige om sødning med banan og andre frugter, men jeg er af den holdning, at det lige meget hvad, så er bedre end hvid sukker :-)


Tip: pas godt på din blender/minihakker/stavblender, og lad derfor bananskiverne stå lidt på køkkenbordet før der blendes og hold mange korte pauser (evt. lange pauser hvis maskinen begynder at blive varm).

Lakrids-banan is (1 person)
Ingredienser:
200g frosne banan stykker
½-1 spsk engelsk lakridspulver
lidt vanillepulver
Fremgangsmåde:
- frys bananskiver i min. 2 timer
- blend bananskiverne i en blender, minihakker eller med en stavblender
- tilføj nu vanillepulver og lakridspulver og blend igen (hvis du bruger en anden udgave af lakridspulver, så smag dig frem, da der er stor forskel på forskellige udgaver)
- nyd isen i den skønne efterårs sol evt. med lidt frysetørrede hindbær på toppen!

Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar