onsdag den 16. oktober 2013

Figenpålæg {sukkerfri}

Efter jeg har fundet ud af at skiveskåret kødpålæg ikke er det bedste at spise er jeg begyndt at prøve at tænke i andre baner. Jeg har nemlig madpakke med hver evig eneste dag til mine ofte meget lange skoledage. Det er egentlig underligt, at jeg kom på at lave figenpålæg, for jeg kan fx slet ikke lide figenstænger. Men for nylig kom jeg i tanke om, at jeg i en periode i min barndom var glad for figenpålæg på rugbrød. Derfor tænkte jeg, at jeg måtte prøve at lave en form for figenpålæg, for det smager jo skønt og så elsker jeg de knasende kerner fignerne indeholder :-) Jeg er godt klar over at dette figenpålæg ikke er decideret sukkerfrit, men der er ikke tilsat sukker eller andre slemme ting, så jeg er af den overbevisning, at dette figenpålæg er sundere at spise end det meste af al det pålæg, som man kan købe i butikkerne :-)

Figenpålæg {sukkerfri}
Ingredienser:
200g tørrede figner
5 tørrede abrikoser (kan evt. erstattes af dadler)
½ citron (saften og evt. lidt skal herfra)
1½ dl vand
1 tsk vanillepulver
½-1 tsk kanel (afhængig af hvor vild man er med kanel)

Fremgangsmåde:
  • Skær eller klip figner og abrikos i små stykker i læg i en gryde
  • Tilføj vand, vanillepulver, citronsaft og kanel
  • Brig i kog
  • Når frugterne er næsten helt udkogte blendes massen med en stavblender
  • Hvis massen herefter er for tyk tilføjes der lidt vand
  • Fyld figenpålæget i et skoldet glas
  • Opbevares i køleskabet



Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar