mandag den 31. marts 2014

Ekstra cremet kokoshavregrød {sukkerfri}

Jeg spiser ret meget havregrød for tiden, for jeg er nemlig helt vild med det. En morgen havde jeg glædet mig til at spise min yndlings havregrød a la gulerodskage, men vi var løbet tør for mælk, og jeg synes altså, der skal mindst 1 dl mælk i. Derfor kom jeg på at lave denne ekstra cremede kokoshavregrød. Denne havregrød er virkelig cremet, og så mætter den virkelig meget pga. fedmen fra kokosmælken, pga. ægget og pga. smørklatten. Jeg kunne næsten ikke spise hele portionen, og jeg var alligevel mæt i virkelig mange timer efter, også selvom jeg den pågældende dag trænede i to timer. Dette er altså et solidt morgenmåltid, der mætter i i hvert fald 4-5 timer, og så smager det skønt!

Ekstra cremet kokoshavregrød {sukkerfri} (1 pers.)
Ingredienser:
1 dl havregryn (evt. glutenfri)
2 dl kokosmælk 
1 nip salt
1 æg
Pynt: kokosflager, smørklat og lidt sukkerfri sirup


Fremgangsmåde:
  • Kog havregryn og kokosmælk i en lille gryde med et nip salt
  • Slå et æg ud i et glas og pisk det med en gaffel
  • Når havregrøden er ved at være den rigtige konsistens tilføjes det let-piskede æg
  • Herefter røres der godt, så havregrøden bliver ekstra luftig
  • Når grøden har den rette konsistens tages den af varmen og hældes på en tallerken
  • Pynt grøden med kokosflager, smørklat og lidt sukkerfri sirup 




Charlotte

lørdag den 29. marts 2014

Stegte kartofler med masse af hvidløg

Ja jeg elsker hvidløg, og der skal helst være meget af det. Nogle gang skal man bare nyde maden og ikke tænke på lugten bagefter.. Og ja det var nemlig virkelig lækkert! Dette er en rigtig god måde at lave kartofler på på en lidt anderledes måde, som ikke tager alverdens tid. Jeg tror, mine kartofler var færdige på under 20 minutter i alt! Det er i hvert fald efter min mening et ret nemt og hurtigt måltid :-)


Stegte kartofler med masse af hvidløg
Ingredienser:
500 g kartofler med skræl (skyllet)
2 spsk oliven olie
1 citron (saften herfra)
2 tsk rosmarin (tørret)
2 tsk timian (tørret)
½ hvidløgs knub (ét halvt hvidløg med skral)
Salt
Peber
Fremgangsmåde:
  • Skær kartoflerne i 2 cm stykker og kom i en gryde med kogende vand lad dem ca. koge i 10 min eller til de er kogte men ikke bløde 
  • Kom kartoflerne på en pande ved høj varme med olie og citron saft 
  • Skær en hvidløgs knub over og kom den på panden (med skræl!) 
  • Vend kartoflerne ca. hvert 3 minut indtil de er lækkert gyldne 
  • Smag til med salt og peber 
  • Server straks og nyd med lækkert kød eller fisk 
Bettina

torsdag den 27. marts 2014

Frosne vindruer

Ja dette er egentlig ikke en opskrift, for det drejer sig egentlig bare om at fryse nogle vindruer. Til gengæld er det et super godt tip, som altså skal videregives, for det smager helt sindssygt lækkert. Frosne vindruer stiller i hvert fald min slik-trang. Desuden er det lige så godt som slik - og så er det til gengæld bare sundere end slik :-) Prøv det! Man kan også sætte et par stykker på en pind, hvis det er til børn eller barnlige sjæle ;-) Prøv evt. at dyppe de frosne vindruer i mørk chokolade, det smager helt vildt syndigt. Med chokoladeovertræk er de selvfølgelig lidt mindre sunde, men lige meget hvad, så er disse vindruer altså stadig meget sundere end en pakke matador mix!

Frosne vindruer
Ingredienser:
1 klase vindruer
evt. mørk chokolade
Fremgangsmåde:
  • Befri vindruerne fra stilken 
  • Læg vindruerne i en frysepose og læg posen i fryseren
  • Lad ligge i fryseren i minimum nogle timer
  • Hvis der skal overtrækkes med chokolade gøres dette efter at vindruerne er helt frosne
Charlotte

onsdag den 26. marts 2014

Vanilleessens

Da det i Darwin er almindeligt at bruge vanilleessens, bruger Bettina ret tit vanilleessens i sine kageopskrifter. I Danmark derimod er vanilleessens virkelig dyrt at købe, og det kan kun købes meget få steder.
Hjemmelavet vanilleessens lavet af tomme vanillestænger er faktisk et meget billigt alternativ til vanillepulver og giver en skøn vanillesmag. Da jeg havde en del tomme vanillestænger liggende (smid dem for guds skyld aldrig ud!), får I nu en opskrift på vanilleessens. Af de tomme vanillestænger laver jeg normalt ellers vanillesukker, men nu skulle der lige ske noget nyt :-)

Tip: denne vanilleessens er jo sådan set også en lækker vanillevodka, hvis der skal laves lækre drinks ;-)


Vanilleessens
Ingredienser:
1-2 dl vodka
2-3 vanillestænger (med eller uden korn)


Fremgangsmåde:
  • Skær vanillestængerne over på langs og bagefter på den anden led 
  • Skold et glas med låg i kogende vand
  • Kom vanillestængerne i glasset
  • Tilføj vodka indtil alle vanillestængerne er helt dækkede 
  • Sæt låget på, ryst glasset, og opbevar glasset et forholdsvis mørkt sted (fx et køkkenskab)
  • Ryst glasset hver dag eller et par gange om ugen (vanillestængerne skal altid være dækket af vodka ellers rådner de!)
  • Efter 1-2 måneder kan vanillestængerne tages op (de kan også blive, men så skal man huske at ryste glasset engang imellem)



Charlotte

tirsdag den 25. marts 2014

Vaffeldag!

Det er det nordisk vaffeldag i dag! Derfor er der alle vegne på internettet lækre vafler og vaffel opskrifter. Derfor vil vi da også lige dele vores to bedste og lækreste vaffel opskrifter igen. I den ene vaffelopskrift er der tilføjet rødbede, hvilket giver nogle meget smukke vafler. Disse vafler er desuden næsten sukkerfri og der er skåret ned i fedtstofmængden, men alligevel smager de lige så godt som en almindelig, syndig vaffel! Den anden vaffelopskrift giver skønne morgenmadsvafler, som ikke er tilsat noget sukker eller fedtstof, og de er nu også ret så lækre :-)
Vi spiser vafler med en smule hjemmelavet nutella, peanutbutter, mandelsmør, skyr, vanillesirup eller en anden lækker sirup, sukkerfri sirup eller måske bare nogle friske frugter eller bær. Hvis det skal være rigtigt syndigt spises vafler selvfølgelig med flødeskum, syltetøj og flormelis! Mums!

Bettina & Charlotte

mandag den 24. marts 2014

Banan-pandekager med skyr og mandelmel {sukkerfri}

Da jeg fornylig havde købt en sukkerfri sirup, skulle den jo afprøves (det er den her). Jeg har læst meget godt om denne sirup, og jeg må sige, at den er et virkelig godt sukkerfrit alternativ til sirup! Den smager af skøn sirup, og eneste ulempe, synes jeg, er, at den næsten er for sød i smagen (ligesom de fleste andre sukkerfri produkter). Jeg vil bruge denne sukkerfri sirup engang imellem i stedet for almindelig sirup til banan-pandekager som disse, sunde vafler og ovenpå min yndlings gulerodskage-havregrød :-) 


Banan-pandekager med skyr og mandelmel (8 små pandekager)
Ingredienser:
1 moden banan
35g mandelmel (jeg brugte fedtreduceret, da det er nemmest at bage med)
2 små æg (evt 1 stort)
1 spsk skyr naturel
Lidt vanillepulver
Tilbehør: skyr, frysetørrede brombær og sukkerfri pandekage-sirup fra walden farms

Fremgangsmåde:
  • Læg alle ingredienserne i en blender/minihakker og blend eller blend med en stavblender
  • Der blendes indtil dejen ingen klumper har
  • Varm en pande op med kokosolie på
  • Herefter klattes 1 spsk dej pr pandekage ud på panden
  • Nyd pandekagerne med skyr og frysetørrede brombær og evt. med lidt sukkerfri sirup





Charlotte

søndag den 23. marts 2014

Broccoli suppe

Jeg havde en slatten broccoli og en halv dåse kokosmælk i køleskabet, så derfor måtte jeg jo lige finde på noget at bruge disse to ting til! Jeg har hverken råd eller lyst til at smide mad ud, selvom det dog nogen gange er nødvendigt. Denne gang var det dog ikke nødvendigt, for jeg fik hurtigt lavet en lækker, cremet broccoli suppe til fryseren. Jep, imens dagens aftensmad blev lavet, så lavede jeg lige denne suppe, så nem er den nemlig at lave! Derefter kom den direkte i fryseren, for sådan noget har jeg nemlig lært kan redde dagen for mig på en travl dag! Spis den evt. med lidt sprødstegt bacon på toppen ;-)
Ingredienser:
1 broccoli inkl. stokken (ca 500g)
2 løg
Ca. 1 liter vand
1 bouillon terning
2 dl kokosmælk
Salt
Peber
Fremgangsmåde:
  • Skær løgene i mindre stykker og steg dem herefter i lidt olie i en gryde
  • Del broccolien i mindre stykker, og læg dem herefter i gryden
  • Tilføj vand og bouillon terningen
  • Lad koge i 15-25 minutter
  • Blend grundigt med en stavblender
  • Tilføj herefter kokosmælken, og hvis suppen skal spises nu, så lad den varme næsten op til kogepunktet, men ellers kan den bare kommes direkte i fryseren 
  • Husk at smage til med salt og peber
Charlotte

lørdag den 22. marts 2014

Melfri, lækre havregryns cookies

Disse cookies er super lækre, og så er de også rigtig nemme at lave. De blev opfundet, da den lille pige, jeg passer, ville bage.... Ja så måtte jeg jo til at tænke lidt! Min plan var i starten, at jeg ville forsøge at lave sunde cookies, men min søde tand trådte ind, og der kom altså sukker i ;-) Jeg er dog helt sikker på, at sukkeret sagtens kan erstattes af palme sukker og stevia for en sundere version :-) Da disse er fri for mel kan de altså sagtens gøres glutenfri ved at benytte glutenfri havregryn. Perfekte cookies til lørdags hygge! :-)

Tip: ved omregning fra cup til dl er 0,5 cup ca. det samme som 1,2 dl 


Melfri, lækre havregryns cookies
 (12 cookies)
Ingredienser: 
1½ cup havregryn (evt. glutenfri)
½ tsk natron
½-1 tsk salt (bedøm selv, jeg kan godt lide mine cookies salte)
½ cup kokos mel
4 spsk brun farin (erstat evt. med kokossukker)
6 spsk rørsukker (erstat evt. med stevia)
5 spsk rosiner
2 spsk kokos olie
4 spsk mælk



Fremgangsmåde: 

  • Tænd ovn på 200 grader varmluft
  • Bland alle de tørre ingredienser godt sammen i en skål
  • Hvis kokosolien er fast, så varm den (fx i mikrobølgeovn) indtil den bliver flydende
  • Tilsæt kokosolie, mælk og rosiner og rør godt
  • Lav 12 klatter af cookie dej på to bageplader (de flyder meget ud)
  • Bag i ca. 10 min eller til de er let gyldne
  • Lad dem køle af på en rist, og nyd dem herefter i godt selskab :-)

Bettina 

torsdag den 20. marts 2014

Kold sød kartoffel salat med yoghurtdressing

Eftersom jeg bor i troperne, er jeg blevet stor fan af sød kartoffel. Det er en mega lækker grønsag, som er meget meget sundere end fx kartofler, og så smager de helt vildt godt! Søde kartofler er søde og cremede, og så er de perfekte i salater, hvis de er blevet let bagt i ovnen, som i denne super lækre salat!!


Kold søde kartoffel salat med yoghurtdressing
Ingredienser:
4 søde kartofler (mellem/store)
½ rødløg
1 æble 
4 håndfulde vindruer
1 håndfuld tranebær
1 håndfuld mandler
3-4 spsk yoghurt naturel
1 spsk salatmayonnaise 
1 tsk sød paprika 
Salt 
Peber
Fremgangsmåde:
  • Skræl de søde kartofler og skær dem i  tern (omkring 2x2 cm)
  • Kom de søde kartofler i en gryde med vand, sæt gryden til middel høj varme, og lad dem koge i ca. 15 min eller til de er møre 
  • Imens hakkes rødløg, æble, mandler og tranebær, og vindruerne halveres
  • Kom alt i en serverings skål
  • Når de søde kartofler er møre, drænes vandet fra, og lad dem køle af i 5 min. 
  • Derefter kommes de i serveringsskålen, og yoghurt, mayo, paprika, salt og peber kommes i 
  • Rør godt sammen, og sæt herefter salaten på køl i ca. 5-10 min, så yoghurten kan trække godt ind 
  • Server salaten med et lækkert stykke kød
Bettina

onsdag den 19. marts 2014

Havregrød a la gulerodskage {sukkerfri}

Jeg elsker grød, og når jeg kun skal lave aftensmad til mig selv, så er det næsten altid havregrød, den står på! Så det er måske meget godt, at det ikke er så ofte, jeg spiser aftensmad alene ;-) Denne havregrød er seriøst lækker, da den smager af kagedejen til en gulerodskage! Ja, jeg elsker kagedej, og ja jeg smager altid lige på dejen, når jeg bager! Jeg er helt forelsket i denne havregrød for tiden, og jeg spiser den ret ofte. Denne havregrød må I altså prøve, den er SÅ lækker! :-)

Tip: ægget i opskriften er ikke nødvendigt, men det giver en virkelig luftig, cremet og mættende havregrød!

Havregrød a la gulerodskage {sukkerfri} (1 portion)
Ingredienser:
1 dl havregryn (evt. glutenfri)
1,5 dl vand
1 dl mælk (kan erstattes af vand)
1 knivspids salt
1 gulerod (jeg river guleroden groft, men hvis man hellere vil have en grød med præcis samme konsistens som en almindelig havregrød, så rives guleroden fint)
1 tsk kanel
Nogle dråber stevia eller anden flydende sødning
1 æg

Fremgangsmåde:
  • Hæld et æg op i et glas og pisk med en gaffel, så blomme og æggehvide blandes godt sammen 
  • Bland havregryn, vand, mælk, revet gulerod, kanel og salt i en lille gryde 
  • Bring i kog ved omrøring 
  • Når havregrøden er næsten færdig hældes det piskede æg ned i havregrøden, og der røres hurtigt, så ægget bliver blandet med havregrøden og så havregrøden bliver luftig 
  • Smag til med stevia eller anden sødning
  • Lad nu havregrøden stå på kogepladen indtil havregrøden har den rette tykkelse (husk at røre i grøden) 
  • Server havregrøden med en smørklat (ja det må man altså godt!)




Charlotte

mandag den 17. marts 2014

Banankage uden mel og tilsat sukker

Jeg har en dårlig vane med at købe bananer når de er på tilbud, og så glemme at spise dem inden de bliver brune! Når de så bliver brune, så gider jeg ikke spise dem. Tilgengæld har man jo så bananer til at bage kage eller pandekager med, eller man har bananer, der kan kommes i fryseren til fx banan is og smoothies. En weekend med eksamenslæsning, der gav en ekstrem lyst til overspringshandlinger og søde sager blev derfor til denne gode kage. Kagen er uden mel, fedtstof og tilsat sukker, så jeg vil kalde den ret sund. Den er dog også lækker, og da jeg tog kagen med i skole om mandagen, var alle vilde med den. Forvent dog ikke en luftig kage, for det kan altså ikke lade sig gøre uden sukker, smør og mel!


Banankage uden mel og tilsat sukker (inspiration: levsundt)
Ingredienser:
3 bananer
3 æg
2 tsk kanel
½ tsk bagepulver
1 dl havregryn
100g hasselnødder blendet til mel (kan også bruge mandler)
½ dl kokos
Glasur: stevia melis, kakaopulver og vand


Fremgangsmåde:
  • Blend hasselnødderne til helt fint mel
  • Skræl bananerne og bræk dem i moderate stykker ned i en skål
  • Find elpiskeren frem og pisk bananerne indtil du har en bananmos
  • Kom de 3 æg i og pisk igen
  • Tilføj hasselnøddemel, kanel, bagepulver, havregryn og kokos
  • Beklæd en bageform med bagepapir og hæld dejen i 
  • Kom kagen i ovnen ved 180 grader i 30 minutter (hold godt øje med den, den skal ikke få for meget!)
  • Tag ud af ovnen og lad køle af
  • Bland en glasur af stevia melis, kakaopulver og vand
  • Tilføj glasuren på den helt kolde kage, og drys evt. med lidt frysetørrede bær
  • Nyd denne skønne kage i godt selskab 

Charlotte

lørdag den 15. marts 2014

Broccoli salat

Nemme aftensmads måltider er mine yndlings! Især når man skal lave aftensmaden med en baby på hoften. Ja faktisk kan tidspunktet imens aftensmaden skal laves tit være det værste tidspunkt i livet som au pair ;-) Så nogle gange er køkkenet bare ikke helt mit afslapnings rum, som det ellers normalt er. Men ja, det er jo også lidt hyggeligt at få baby-knus når man er i køkkenet ;-) Denne ret er super nem at lave, også selvom man kun har en arm fri! Og så smager denne salat helt vildt lækker og frisk - prøv den!

Broccoli salat
Ingredienser:
250 g brocoli 
100 g gulerødder (ca. 2 stk)
1 æble 
½ rødløg 
100 g yoghurt naturel 
20 g frisk citronsaft
1-2 tsk sød paprika
Salt 
Peber
Fremgangsmåde:
  • Kom grønsagerne i en blender, og blend dem til ønskede konsistens (man kan evt. bare hak dem super fint/riv dem på den grove side af rivejernet) 
  • Kom i en serverings skål, og rør yoghurt, citron, paprika, salt og peber i og smag til efter egne smagsløg
  • Server straks salaten som en let frokost eller med kød til som et aftensmåltid 
Bettina

fredag den 14. marts 2014

Sundere cookie dough is {sukkerfri}

Da jeg for noget tid siden lavede denne syndige cookie dough is, måtte jeg selvfølgelig prøve at lave en sundere udgave hurtigt derefter, for at se om det var muligt at lave en, der smagte lige så godt. Jeg elsker peanutbutter, så derfor skulle jeg selvfølgelig prøve at lave nogle super sunde og ikke mindst sukkerfri cookies med peanutbutter. Disse cookies er faktisk ret så gode, og så smager de skønt af peanutbutter. Jeg tilføjede ikke noget fedtstof, så kagerne blev lidt til den tørre side, så i opskriften herunder har jeg tilføjet den mængde fedtstof, som jeg vil bruge, næste gang jeg bager disse. Desuden passer de perfekt i denne cookie dough is, da de er bløde og lidt seje i konsistensen. Prøv denne nogenlunde sunde snack :-)

Tip: denne opskrift giver en del små cookies, og de cookies, der er tilovers efter isen er spist, er perfekte at have med i madpakken eller spise før eller efter træning :-)


Sundere cookie dough is (1 pers.)
Ingredienser:
3 spsk crunchy peanutbutter
2 dl havregryn (udskift gerne 1 dl med mandelmel)
Lidt stevia (eller anden sødning)
½ dl mælk
½-1 spsk kokosolie
1 nip salt (hvis peanutbutteren ikke er salt nok)
Evt. lidt grofthakket chokolade (ikke nødvendigt)

½ bøtte frozen skyr naturel (eller en portion sukkerfri vanille is fra isis)


Fremgangsmåde:
  • Bland alle ingredienserne sammen
  • Hvis konsistensen er for tør så tilføj da mere mælk
  • Smag nu til og tilføj gerne stevia eller salt (afhængig af hvad der mangler)
  • Rul små kugler af dejen, læg dem på en bageplade med bagepapir og tryk dem lidt flade
  • Bag cookiesne ved 200 grader i ca. 10 minutter 
  • Lad cookiesne køle af inden de kommes i isen
  • Nyd herefter isen evt. direkte fra bøtten af ligesom jeg gjorde ;-)




Charlotte

torsdag den 13. marts 2014

Linse gryde med chorizo pølse

Dette er en super lækker ret! Lad det dog være sagt med det samme: det er ikke den kønneste eller mest fotogene ret, men hvad den ikke har i udseende, har den altså i smag! Denne ret er super nem at lave, og så er det rigtig sund mad, der mætter rigtig godt. Her er denne ret et hit hos hele familien! En anderledes og super nem aftensmad, som det meste af tiden passer sig selv. Husk dog at lægge linserne i blød dagen inden :-)

Linse gryde 
Ingredienser:
300 g brune linser (tørrede, men skal ligges i blød et døgn inden)
200 g bacon
½ pore (det hvide heraf)
1-2 gulerødder
500-550 g vand
1 grønsags bouillon terning
2 spsk eddike (hvid)
250 g chorizo pølse


Fremgangsmåde:
  • Dagen inden lægges linserne i vand, og således skal de stå natten over (de skal gerne være dækket af vand hele tiden)  
  • Når retten skal laves, begyndes der ved at dræne og skylde linserne grundigt
  • Hak bacon, pore og gulerødder fint eller endnu bedre riv grønsagerne på et rivejern  
  • Kom grøntsagerne og bacon i en gryde med vand, eddike og linser
  • Lad det koge ved middel høj varme i ca. 20-25 min. 
  • Tilføj chorizo og lad det koge i ca. 5 min ekstra. 
  • Server straks retten varm og lækker 
Bettina