torsdag den 27. marts 2014

Frosne vindruer

Ja dette er egentlig ikke en opskrift, for det drejer sig egentlig bare om at fryse nogle vindruer. Til gengæld er det et super godt tip, som altså skal videregives, for det smager helt sindssygt lækkert. Frosne vindruer stiller i hvert fald min slik-trang. Desuden er det lige så godt som slik - og så er det til gengæld bare sundere end slik :-) Prøv det! Man kan også sætte et par stykker på en pind, hvis det er til børn eller barnlige sjæle ;-) Prøv evt. at dyppe de frosne vindruer i mørk chokolade, det smager helt vildt syndigt. Med chokoladeovertræk er de selvfølgelig lidt mindre sunde, men lige meget hvad, så er disse vindruer altså stadig meget sundere end en pakke matador mix!

Frosne vindruer
Ingredienser:
1 klase vindruer
evt. mørk chokolade
Fremgangsmåde:
  • Befri vindruerne fra stilken 
  • Læg vindruerne i en frysepose og læg posen i fryseren
  • Lad ligge i fryseren i minimum nogle timer
  • Hvis der skal overtrækkes med chokolade gøres dette efter at vindruerne er helt frosne
Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar