tirsdag den 14. april 2015

Ramsløgsmør

En af påskedagene var vi til påskefrokost hos mine svigerforældre, som bor lige ved siden af Havreballe skov ved siden af tivoli friheden. Havreballe skoven er det sted, hvor jeg de sidste to år har plukket ramsløg, så da vi alligevel var lige ved siden af, måtte jeg jo lige plukke en pose fuld af ramsløg :-) Jeg kom hjem med et halvt kilo ramsløg, og de blev brugt til denne ramsløgsmør og så selvfølgelig en masse ramsløgspesto til fryseren. Hurra for gratis krydderurter direkte fra skoven af! :-)


NB: vær opmærksom på at der findes planter der ligner ramsløg, men at disse er giftige - tjek at du har fat i ramsløg, ved at de dufter og smager af hvidløg!

Ramsløgsmør
Ingredienser:
20-25 blade ramsløg (ca. 65g)
250g saltet, rigtig smør

Fremgangsmåde:
  • Tag smøret ud af køleskabet mindst 30min før det skal bruges
  • Hak ramsløgene fint
  • Kom halvdelen af de finthakkede ramsløg i en gammeldags persillehakker, en minihakker eller et rivejern med slæde så det bliver endnu mere findelt (jeg brugte mit microplane rivejern med slæde på)
  • Herefter kommes alt ramsløg og smør i en skål
  • Pisk det sammen med dejkroge på en elpisker til al ramsløg er fordelt i smøret
  • Pak ind i film og kom i fryseren (jeg delte det i 4 portioner)
  • Brug en skive af denne skønne smør ovenpå fx en god bøf eller i en bagekartoffel :-)


Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar